Bluebeam Revu iPad

Bluebeam® Revu iPad giver dig adgang til og lader dig navigere rundt i dine PDF-filer, hvor som helst og når som helst. Føj annotationer til PDF-filer med symboler, der overholder branchestandarden, godkend opmålinger på byggepladsen med det samme, og gem brugerdefinerede annotationer til genbrug i andre sessioner.

Samarbejd i skyen med projektpartnere rundt om i verden via Revus integrerede løsning, Bluebeam Studio™. Arbejd med delte dokumenter i realtid, eller når du har tid, ved at synkronisere filer til din iPad. Alt, der behøves, er et tryk og en strygebevægelse for at opleve forskellen.

Fås i App Store




Filsynkronisering

Synkroniser filer og hele mapper frem og tilbage mellem din iPad og dine Dropbox-, Box-, Citrix ShareFile- eller WebDAV-konti. Filer downloades i det skjulte, så du kan fortsætte arbejdet uden afbrydelser. Når filerne er synkroniseret, kan du arbejde på dine PDF-filer, uanset hvor du tager hen, uafhængigt af internetadgang. Du kan endda fastgøre filer og mapper til brugertilpassede kategorier direkte fra fanen File Access eller Document Manager for senere at kunne få adgang til dem.

Filtrer og få vist dokumenter gemt i skyen i stedet for at gemme dem lokalt på enheden. Med enkle ikoner bliver du aldrig i tvivl om, hvorvidt et dokument er synkroniseret til din iPad igen.

Annotation og opmåling

Brug Revus lister over annotations- og opmålingsværktøjer, herunder tekst, noter, fremhævning, skyer, billedforklaringer, længde, område, omkreds, mængde, radius med flere til at opmåle eller kommentere på dine PDF-filer. Brugertilpas annotationerne ved nemt at ændre farve, udfyldning, uigennemsigtighed, linjetype eller skrifttype. Føj billeder og video taget med kameraværktøjet eller billeder fra dit mediebibliotek til kommentarer, så du opnår ekstra klarhed. Godkend opmålinger på byggepladsen, tilpas måleenheder og -forhold ved hjælp af fanen Byggepladsgodkendelser, og brug brugertilpassede formler oprettet i Windows-versionen af Revu. Vil du vide, hvem der sagde hvad hvornår? Revus annotationslisteteknologi registrerer forfatter, dato, tidspunkt og kommentarer relateret til enhver annotation.

Samarbejd

Samarbejd i skyen med hvem som helst og når som helst vha. Bluebeam Studio. Deltag i et eksisterende Studio-projekt blot ved at indtaste det tildelte projekt-id, hvorefter du er klar til at samarbejde. Upload PDF-filer til en ny eller eksisterende Studio-session, og inviter projektpartnere til at få vist, chatte og tilføje annotationer i de samme PDF-filer i realtid, eller når de har tid.

Du kan også overføre projektets PDF-filer til en session og udføre ændringer, mens du samarbejder, for at lave realtidsopdateringer. Med Studio GO® gengives dokumenter i stort format i Studio-projekter med det samme, så du kan begynde at arbejde på byggepladsen uden forsinkelse. Al sessionsaktivitet registreres i en protokol, der linker tilbage til PDF-filen, så tidligere sessionsaktivitet nemt kan gennemses.